Mineralske filtre (zinkoxid og titandioxid) og "kemiske", eller organiske, filtre gør det samme arbejde: De mindsker mængden af ultraviolet lys, der når huden. I EU er alle filtre, mineralske som organiske, kun tilladt, hvis de står på den officielle liste i kosmetikforordningen, med fastsatte grænser. Valget mellem dem handler mest om konsistens, udseende og hvordan netop din hud reagerer, og den mængde, du smører på, betyder mere end filtertypen.
Hvad er mineralske og kemiske filtre?
- Mineralske (uorganiske) filtre: zinkoxid og titandioxid. Det er fine pulvere, der bliver på hudens overflade.
- Organiske ("kemiske") filtre: molekyler som octocrylen, avobenzon (butyl methoxydibenzoylmethane) og mange nyere. Som regel kombineres flere, så de tilsammen dækker hele UV-spektret.
Du hører ofte, at mineralske filtre "reflekterer" solen som et spejl, mens kemiske filtre "absorberer" den. Et studie fra 2016 (Cole og kolleger) målte imidlertid, at zinkoxid og titandioxid kun reflekterer omkring 4–5 % af UV-lyset. Størstedelen af deres beskyttelse kommer også fra absorption. Opdelingen i "fysisk kontra kemisk" handler altså mere om navngivning end om, hvordan de virker.
Hvad betyder SPF-tallet?
SPF (solbeskyttelsesfaktor) måler beskyttelsen mod UVB, den del af sollyset, der primært giver solskoldning. Europa-Kommissionens henstilling 2006/647/EF inddeler solcremer i kategorier, som bør stå på etiketten:
- Lav beskyttelse: SPF 6 og 10
- Mellem beskyttelse: SPF 15, 20 og 25
- Høj beskyttelse: SPF 30 og 50
- Meget høj beskyttelse: 50+
Samme henstilling beder om, at alle solcremer også beskytter mod UVA med en UVA-beskyttelsesfaktor på mindst en tredjedel af SPF-værdien. Produkter, der opfylder dette, har som regel "UVA"-logoet i en cirkel. Se efter det, uanset hvilken filtertype du vælger.
Hvilken type er mest sikker?
Det ærlige svar: EU rangerer ikke den ene type som "mere sikker" end den anden. Hvert filter vurderes individuelt af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF, på engelsk SCCS) og er kun tilladt op til en maksimal koncentration i henhold til forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter. To eksempler viser, at listen løbende revideres:
- I 2022 sænkede forordning (EU) 2022/1176 de tilladte grænser for to organiske filtre, benzophenon-3 og octocrylen, efter en ny vurdering fra VKF. Produkter på markedet har skullet overholde de nye grænser siden 2023.
- Mineralske filtre i nanoform er tilladt i cremer og lotioner, men ikke i produkter, der kan indåndes, som spray. I ingredienslisten er de markeret med "(nano)".
Har du sensitiv hud, eller reagerer du på et bestemt organisk filter, er en mineralsk solcreme et fornuftigt alternativ. Har du en bestemt allergi, kan din hudlæge fortælle dig, hvad du skal undgå.
Hvorfor efterlader nogle solcremer en hvid hinde?
Fordi pulver af zinkoxid og titandioxid er hvidt. Jo større partiklerne er, jo mere synlig er hinden. Derfor skal mange mineralske solcremer gnides lidt mere ind, eller de fås i farvede udgaver. Organiske filtre er som regel gennemsigtige og lettere i konsistensen.
Det praktiske råd: Den bedste solcreme er den, du kan lide nok til at smøre rigeligt på hver dag.
Hvor meget skal jeg smøre på?
Det er her, det største problem ligger, og det gælder alle solcremer. SPF måles i laboratoriet med 2 mg pr. kvadratcentimeter hud. Ifølge Kommissionens henstilling svarer det for en gennemsnitlig voksen til omkring 36 gram til hele kroppen, omtrent seks teskefulde lotion. De fleste af os bruger langt mindre. Samme henstilling bemærker, at hvis du smører halvdelen af den mængde på, kan beskyttelsen falde med helt op til to tredjedele.
Hvor ofte skal jeg smøre igen, og hvad betyder "vandfast"?
- Smør ofte igen, især efter sved, badning eller aftørring med håndklæde. EU tillader ikke anprisninger som "beskyttelse hele dagen uden behov for at smøre igen" eller "100 % beskyttelse" ("sunblock").
- "Vandfast" betyder ifølge Cosmetics Europes anbefaling, at et produkt bevarer mindst 50 % af sin beskyttelse efter to neddykninger på 20 minutter i en standardtest. "Meget vandfast" betyder det samme efter fire neddykninger på 20 minutter. Ingen af dem betyder, at du kan springe over at smøre igen efter en dukkert.
Og som Kommissionens henstilling beder om, at etiketterne skal sige: Bliv ikke for længe i solen, selv om du bruger solcreme, og hold babyer og små børn ude af direkte sollys.
Ofte stillede spørgsmål
Beskytter en mineralsk SPF 30 mindre end en kemisk SPF 30?
Nej, så længe begge er testet efter de samme metoder. SPF-tallet og UVA-logoet fortæller dig beskyttelsen, ikke filtertypen. I praksis kommer forskellen fra, hvor meget du smører på, og hvor ofte du smører igen.
Hvad er nanopartikler i mineralske solcremer?
Det er meget små partikler af zinkoxid eller titandioxid, som efterlader mindre hvid hinde. EU tillader dem i cremer og lotioner, men ikke i spray, der kan indåndes, og de skal markeres med "(nano)" i ingredienslisten.
Har jeg brug for solcreme om vinteren?
UV-strålingen er svagere om vinteren, men den forsvinder ikke. Verdenssundhedsorganisationen anbefaler solbeskyttelse, når UV-indekset når 3 eller derover. Tjek dagens UV-indeks i vejrudsigten for at beslutte det.
Kilder: Kommissionens henstilling 2006/647/EF om solbeskyttelsesmidlers virkning, forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (bilag VI, UV-filtre), Kommissionens forordning (EU) 2022/1176 (benzophenon-3 og octocrylen), Cosmetics Europe, Recommendation No. 16 on water resistance labelling (revideret 2023, ISO 16217:2020 og ISO 18861:2020), Cole C, Shyr T, Ou-Yang H, Metal oxide sunscreens protect skin by absorption, not by reflection or scattering, Photodermatology, Photoimmunology & Photomedicine 2016, 32(1):5–10, World Health Organization, Radiation: The ultraviolet (UV) index.
